Stedsans? Er det en by i Rusland?

I går var en god dag. Pigerne havde begge playdates, så til at starte med var huset fyldt med børn. Omkring middag ringede en af forældrene dog for at høre, om hun måtte tage dem alle med til poolen - ja tak! Fritid til mig. Havde ca. to timer, så jeg tog en løbetur (den første!) i de nye sko jeg har lånt. (Havde bestilt nogle løbesko og fået dem sendt til en butik i Livingston - ekspidenten lovede at de ville være der fredag, men da de ikke var kommet, tilbød at jeg kunne låne et par indtil de andre kom. (Nye sko, vel at mærke!) Så jeg tog en løbetur, men det var voldsomt varmt og skoene passede ikke rigtigt min fod - fik i hvert fald ondt i knæene, så nåede kun 4km.
Kl. 13.45 ringer min hostmom, Julie, og spørger om jeg ikke kan hente Eva ved poolen kl. 14.00, da hun skulle være til fodbold kl. 14.30. Fint nok - jeg slår ruten op på min iphone (fik Leonie - den tidligere au pairs - gamle og jeg elsker den!), og der skulle være ca. fire min hen til poolen. Men det er ikke som en rigtig GPS, den er bare et kort som viser ved hvilke vejnavne man skal dreje, så alle de veje der kommer ind i mellem er ikke nævnt. Pointen er, at jeg brugte knap 25min på at finde det i stedet for de fire. Men hey - de er altså heller ikke særlig gode til at skilte herovre!!!! Jeg måtte holde ind ved et tilfældigt hus og spørger om vej. Damen som hjalp mig var virkelig flink! Hun tegnede et kort og skrev alle vejnavnene ned. Desuden fik jeg hendes navn og nummer, hvis jeg stadig ikke kunne finde det. Heldigvis fandt jeg det endelig, og jeg fik Eva smidt ind i bilen. Uheldigvis havde jeg glemt hvordan jeg kom derhen, og Dana - damen som hjalp mig - hendes kort viste jo kun hen til hendes hus. Altså må nok indrømme at min stedsans heller ikke er noget at prale med, men det er virkelig forvirrende med vejene herovre. Heldigvis fandt jeg hjem på kun 10 min, med lidt hjælp fra Eva. Takker mit 6-årige hostchild mange gange! Desværre kom Eva forsent til fodbold, men heldigvis for mig, så var træneren, min host dad, Craig, også forsinket, så det var slet ikke så galt igen. Desuden har familien tilbudt at købe mig en GPS, så det er forhåbelig sidste gang jeg må rende rundt og banke på fremmede menneskers døre.

Om aftenen tog jeg ud og spiste med Pia, en tysk au pair som også bor i Livingston, og Mareike som jeg mødte på trænings skolen. Hun bor i East Hanover, men det er kun 10 min fra mig, så det er dejligt. Jeg hentede Pia (uden at fare vildt), så lånte jeg Pias GPS (ja, alle andre har en GPS), og så hentede vi Mareike. Vi tog ind på en lille hyggelig ''resturante'' - de ligner Starbucks, for at få noget at spise. Jeg fik en sandwich med noget kylling i samt noget voldsomt stærkt krydderi. Den var ok, men det tog også min mund knap to timer at blive normal igen... Efter det kiggede vi lidt butikker og kørte så i 35min for at komme hen til butikken med Frozen Yoghurt - det lå 10 min væk, men selv en GPS kan åbenbart blive forvirret - det er da klart jeg var lost så...

Nå men vi fandt det endelig og det er virkelig bare godt! Vi opdagede et skilt uden for butikken, hvor der stod, at man kunne sende et billede af sin Fronzen Yoghurt for så at vinde et gavekort på 50 dollar til Frozen Yoghurt - det skal jeg helt sikkert gøre næste gang! Jeg fik kørt Mareike og Pia hjem og kørte faktisk kun forkert én gang, da jeg selv skulle hjem fra Pias hus.



Vi fik selskab under vores tur til stedet med frozen yughurt



I dag er vi taget afsted til familiens feriehus, LBI heddder øen. Jeg sover i stuen på sofaen, hvilket jeg synes er virkelig underligt og lidt irriterende, at jeg skal sove på en sofa i en uge... Glæder mig allerede til at komme hjem. Skal til New York City med Pia, Mareike og Kim - en  tysk pige fra trænings skolen næste søndag, så det glæder jeg mig til! Har haft en smule/meget hjemve i dag, så håber dagen i morgen bliver bedre! Kan høre familien ved døren nu, så jeg vil smutte igen.

Ha' det godt! Hej hej...