tirsdag den 5. marts 2013

Marts kommer marchernede

Eva hun er super ked af det for tiden, fordi hun ikke kan lade være med at tænke på, at jeg en dag forlader hende, og hun synes August er meget tæt på. Så hun græder en masse, vil være hos mig konstant og vil kun køre til sport og lægges i seng af mig, så det er selvfølgelig lidt trist. Her i går sagde hun, da jeg lagde hende i seng. ''Camilla I will dream about you tonight. I will dream that we were born as sisters, because then you would never have to leave me...'' Jeg har måtte forklare at der er masser af tid endnu hvor vi kan have det sjovt, og at jeg kommer tilbage og besøger dem en gang samt vi må holde kontakten når jeg er hjemme igen. Stakkels pige. Det må heller ikke være nemt at få en ny barnepige hvert år. Olivia er også blevet utrolig afhængig og kan ikke lave lektier uden jeg sidder og kigger på hende, hun vil have mig med overalt og hun kan faktisk bare slet ikke være alene mere. Det er blevet så slemt, at hun kan bryde sammen, hvis hun skal gå alene på toilet. Jeg skal forsikre hende, at jeg stadig er på den anden side af døren når hun kommer ud og selvfølgelig råber hun mindst 5 gange, ''Camilla, are you there?''. Er nødt til at være lidt hård og insisterer på at de skal gøre tingene selv og at det ikke er et problem at børste tænder uden at jeg står og kigger på dem.





Olivia kommer med de mærkeligste facts (Mette det er næsten ligesom dig - har fortalt hende, at jeg har en veninde som gør det samme.) De nyeste er:

- Vidste du at en struds' øjnene er større end dens hjerne?
- Kameler har tre øjenlåg
- Hvis du smider spagetti op ad en væk og de bliver siddende, så ved du det er kogt korrekt

Ja, ja, jeg ved ikke hvor hun får det fra.

Nå, men jeg har lige fået en god nyhed. Julie og pigerne tager til Nord Carolina for at besøge Julies veninde, hvilket betyder at jeg har fri fra 27.-31. marts. Det er midt i det vi kalder Spring-Break, og derfor arbejder de fleste eller også har de fri hele ferien og har booket flybiletter, så det er lidt ærgerligt. Jeg håber på jeg kan komme lidt væk de dage, da Craig stadig er hjemme, så det kunne være rart med en mini-ferie. Må se hvad jeg kan finde ud af! Kunne godt bruge lidt sol og varme..

Ellers går dagene med fitness, frokost med alle de andre au pairs, arbejde og så Starbucks, Frozen yoghurt eller aftensmad ude om aftenen.


 Eva har fået sit blå bælte til karate, så nu er det grønne lagt i skuffen.



 Olivia har været til gymnastik konkurrence hvor hun var gennem fire øvelser. Gulvøvelse, balance bum, spring over hest og barer.





Søndag snakker Trine og jeg om at tage til et Broadway show - håber på vi får billetter til Once.
Nå, nu vil jeg smutte igen. Skal have lavet noget frokost til når pigerne kommer hjem fra skole.
Ha det godt derhjemme!