Helligdag og hjemmebag

Så er det vist ved at være tid til endnu en lille opdatering. Jeg har oplevet lidt af hvert siden jeg skrev sidst, men altså min computer er simpelthen så langsom og fryser hele tiden, så det er er umuligt for mig at skrive, da min tålmodighed ikke holder til det!

Jeg står som førhen nævnt op kl. 6.45 og vækker pigerne kl. 7.00, får dem i tøjet og laver morgenmad. Enten kører jeg de fem børn (tre skal samles op på vejen) ellers også kører Julie. Efter det skynder jeg mig i fitness, der er som regel et godt hold kl. 8.30 hos en halv tosset dame, Gyll. Hun er en rigtig fitness woman, virkelig trænet og i skræmmende god form! Hun råber som en gal og jagter folk, hvis de ikke holder tempo. Hun er dog helt forgabt i mig og råber de sjoveste ting. Den første dag jeg var på hendes hold råbte hun: ''Go, go, go, dig som er ung nok til at være min datter'', hvorefter hun senere måtte afbryde træningen for en stund for at sige, at hun godt ville have mig til datter. Måtte dog pænt sige, at min mor nok ikke er villig til at dele. Det var lidt morsomt, for hun så utrolig skuffet ud. Da jeg kom dagen efter igen var hun et stort smil og udbrød ''Der er du jo! Du var god sidste gang, håber du havde det sjovt, for jeg går hårdt til dig i dag''. Så sandt som det er sagt, hun råber som en gal og pacer folk, men det er nu meget sjovt.

Eva, hende på 6, er utrolig sød og meget kærlig. Her den anden dag ville hun dog godt lige have en snak med mig og det var da også fair nok, så vi gik op på hendes værelse. Det viste jeg først at hun egentlig bare gerne ville vise mig en masse ting og at hun havde lavet et armbånd til mig, så det var super sødt. Lige pludelig kigger hun dog meget alvorligt på mig og sige: ''Camilla, jeg synes at du burde blive gift når du fylder 20''. Jeg måtte fortælle hende at det altså er om under fire måneder, så at det nok lige var tidligt nok. Det kunne hun godt forstå og foreslog så i stedet at jeg kunne få lov at gå til jeg var 23, men så er det altså også ved at være tid! Jeg takker for råddet!

Her er er par billeder af den rådgivende 6-årige og mig :)

Sidste lørdag var stille og rolig. Mareike, Anna-Lena og Lea kom forbi mit hus, hvor vi lavede pizza og brownie og det var virkelig godt! Om aftenen skulle jeg babysitte, 6 børn dukkede der sørme op! Heldigvis var to af dem med deres au pair, Pia, og Mareike blev og sov, så det var fint. Børnene så film og spise pizza og popcorn, mens vi kunne sidde og snakke i køkkenet, så det var slet ikke noget problem me alle de børn.

 




Søndag havde begge piger fodbold kamp, så Mareike og jeg tog ud for at se dem spille. Desværre tabte begge deres hold, men Olivia fik scoret hendes første mål, så det var da en lille sejr. På Evas hold var der måske fire piger som kunne spille bare en smule bold mellem de 11 der var på banen. En af pigerne var mest optaget af at jagte sommerfugle (desværre stod hun på mål, haha). I kan nok godt høre hvor katastrofalt det lyder, det var forfærdeligt at være tilskuer til! Sad og krummede tæer det halve af kampen...

Hepper på Olivia

Eva før hendes kamp

I blandt alle disse gode oplevelser, har jeg dog desværre også formådet at flække skærmen på den iphone som familien har givet mig. Heldigvis sagde Julie og Craig at det jo er hvad der sker, og telefonen virker stadig, heldigvis! Jeg handler for det meste en gang ugentligt og det foregår typisk i Shop Rite eller Cosco. Cosco er Bilka gange to og alt der er enorment! De har tøj, kamara, mad, drikkevarer, smykker, møbler osv. Det er egentlig meget sjovt at gå og kigge. Jeg vil lige vise jer et par billeder af det lidt triste udseende:

Derfor handler jeg også i Shop Rite - har ganske enkelt ikke brug for 10kg sukker....

... eller mel

I går, onsdag den 26. september var en jødisk helligdag, Saint Gobain, hvor man faster helt til aften. Pigerne havde fri fra skole og da de tog i Tempel tog jeg i fitness. Olivia ville prøve at faste til klokken tre hvor vi skulle mødes med hele familien for at bryde fasten (de snyder lidt, men det kan jeg nu godt forstå!). Da de kom hjem fra Tempel kl. 12.00, ville Olivia godt lige have en lille snack - hun ville ikke bryde fasten, bare have lidt. Der var Julie så nødt til at forklare hende, at det var helt ok, men at fasten altså er brudt så snart du spiser noget, også selvom det bare er en snack. Efter Olivias første snack og da det var gået op for hende, at hun havde brudt fasten, besluttede hun sig for at gå all in på maden i stedet for og spiste det havle af køleskabets indhold, imponerende!

Olivia

Eva

Vi flytter til et nyt hus, ca. tre minutter herfra den 24. oktober, så alt er et stort rod lige nu. Alt mit tøj er tilbage i min kuffert, da den komode jeg havde var gået i stykker og skulle stilles ud til storskrald i dag, så mit værelse er lidt sølle pt. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme på plads i det ny hus!

Olivia har været syg i dag, eller hun har i hvert fald formået at bilde Julie ind ta hun var syg. Det resulteredde altså i at jeg havde hende hele dagen og at vi rendte fra lægen (som sagde hun ikke fejlede noget, men at hun kunne få noget medincin for allergi), hvorefter vi tog på apotektet (de to ting tog os knap tre timer, så det var totalt til grin!). Eva hoppede på sygevognen da hun kom hjem fra skole og pjækkede fra karate, så vi har fået set en forfærdelig masse film i dag, men det var nu meget hyggeligt. Jeg har endelig fået pigerne i seng, (det er et større projekt nogle gange), de vil meget hellere lave alt muligt andet.

I morgen tager jeg med Mareike til hendes au pair møde, hvor vi skal have en karate time, altså jeg synes det er lidt fjollet, i hvert fald det je ghar set Eva lave, så jeg ved ikke helt hvad mine forventninger er. Til gengæld glæder jeg mig til lørdag hvor vi tager nogle stykker hen og ser Eagle Rock. Det er kun 15 minutter herfra. Her kan i læse lidt om reservatet, hvis I har lyst: http://www.essex-countynj.org/p/index.php?section=parks/sites/er.
Man kan se henover Manhanttan derfra, så det skulle være rigtig flot. Der er desuden et mindested for de som døde under 9/11.

Mindestedet for 9/11 ofrene med New York i baggrunden

Eagle Rock

Det var vist alt for nu. Håber det går jer alle rigtig godt derhjemme. (Igen lige en lille reklamer for Viber her på falderebet - bare download det! Det er super nemt, gratis og betyder at vi kan ringe, smse, dele billeder mm. lige når vi føler for det, så hey - alle med Iphone eller smartphone, gør det, gør det, gør det! :))

Concrete jungle where dreams are made of

Så er det igen tid til en lille opdatering, så håber den vil please jeres smukke ventende sjæle og det sukkende sind...

Jamen altså, ugen her er gået super hurtig! Jeg har fået meldt mig til en tur til Washington DC sammen med tre andre piger. Man skal tjene 6 credits for at være au pair og det kan gøres ved at tage klasser på collage, university osv. eller melde sig til en tur til bl.a. Washington. Man skal gå i ''skole'' tre weekender i New York også tager vi to dage til Washingston DC, hvor vi bl.a. skal se det hvide hus, Vietnam Wall,Lincoln Memorial, Korean Memorialm World War II Memorial,Capitol Building, Arlington National Cemetery (burial place of President John. F. Kennedy, Tomb of the Unknowns og Challenger Memorial). Timerne på skolen i New York starter i Oktober og slutter i November. Turen til Washington er 17.-18. november. Turen er en nem måde at optjene credits på og den giver mig lidt over halvdelen. For at optjene den sidste halvdel vil jeg læse Sports psykologi på et universitet, måske på Seton Hall eller Drew Univeristy.

Fredag eftermiddag var jeg med Eva til en fødselsdagsfest, hvilket var noget andet end de børnefødselsdage jeg har været vant til. Hun er seks år gammel, går i klasse med pigen, men det er ikke en hun normalt har aftaler med i fritiden. Alligevel var gaven et gavekort på 175kr. Fødselsdagen var et rulleskøjte disko og indeholdt kagespisning og sørme om gæsterne ikke fik en gave med i hånden da de gik! Fint skal det være. Nå ja, men det var da også fint nok. Vi var der i ca. 2,5 time, hvor der blev kørt lidt på rulleskøjter og spist gave. Altså hvis I spørger mig var det dødsygt. Børnene snakkede ikke engang sammen. Alle kørte rundt på rulleskøjter hver for sig. Der blev lige lavet en enkelt fælles leg, limbo på ruller for 6-årige - ja, kan I høre hvor katastrofalt det lyder? Tro mig, det var et kaos. De væltede rundt, fik limbostangen i hovedet og blev blindet af det funklende discolys. Nå, jeg var lettet da Eva kom helskindet igennem fødselsdagen og vi sad i bilen på vej hjem.

Da jeg efterfølgende havde fri, tog jeg over til Mareike og sov hos hende til lørdag. Vi hyggede og fik set et par afsnit af Pretty little liars, drukket lidt kaffe på Starbucks (ja, jeg er ved at lære det!!!!!!!!!!! eller dvs. den jeg drikker er dopet med chokolade så det overtrumfer smagen af kaffe) og selvføgelig var vi forbi The Frozen yoghurt. Lørdag tog vi til Jersey Gardens tæt på Newark og shoppede. Jeg fik brugt alt for mange penge, men så er alt jo som det plejer.

Et lille indblik i hvad jeg fik købt

Lækkerier i centeret - jeg lod mig dog ikke friste (pudser lige min glorie en gang)

Efter turen til centeret kørte vi hjemad igen (Hej far, jeg har kørt til Newark - håber du har det godt og ikke er presset når du læser dette. Vil nødigt være skyld i et anfald). Vi tog i parken og så lidt baseball, hvorefter jeg tog hjem igen.

Søndag morgen stod jeg tidligt op. Jeg havde en aftale med Trine fra Bramming i New York. Julie kørte mig til bussen og jeg forhørte mig om han kørte til Penn Station på Manhattan. Jo, jo, han lød til at have styr på det. Jeg hopper ind og tager en plads. Der står flere og flere på for hvert stop og jeg sidder bare i mine egne tanker. Efter et stykke tid i bussen kigger jeg op engang og opdager at det halve af bussen sidder og stiger på mig, hvisker og nogle er endda så frække at pege. Jeg bliver en smule nervøs og forstår slet ikke hvad der foregår indtil en dame sætter sig ved siden af mig og siger, at jeg ikke skal tage mig af dem og at de ikke vant til at se en hvid på bussen. Det går op for mig at de alle er afroamerikanere, at vi kører gennem et utroligt fattigt kvarter og at jeg åbenbart fremstår som et rigt hvidt røvhul i denne bus. Buscharfføreren giver mig turen gratis, hvorfor har jeg stadig ikke helt forstået. Altså jeg var godt og grundigt forvirret, men skyndte mig ud af bussen da vi holdt  ved Penn Station for så at opdage, at jeg stod i Newark og ikke på Manhattan! Amen sig da det er løgn! Så stod jeg der, fortabt og slet ikke der hvor jeg skulle mødes med Trine.
Dog kommer en mand over til mig og spørger om han kan hjælpe. Han synes jeg så forfærdelig forvirret udog jeg måtte give ham ret! Jeg sagde at jeg ikke var herfra og ikke anede hvordan jeg skulle komme til Manhattan. Jeg fortalte at jeg var fra Europa (han vidste ikke hvad Danmark var), men han kiggede meget fascineret på mig og spurgte om jeg så kunne snakke andre sprog end engelsk. Jeg fortæller ham, at jeg kan snakke dansk og tysk, hvortil hans øjene pludselig lyser op.
Han vil slå en handel af med mig. Hvis jeg vil snakke tysk til ham, vil han hjælpe med at få fat i en togbillet til Manhattan. Jeg troede det var en joke, men da jeg begynder at snakke tysk, lukker manden øjene, løfter hænderne som om han var forbundet til Gud og får fremstammet hvor smukt sproget er. Altså den situation var simpelthen for mærkelig, så jeg bryder ud i grin. Hvorfor står jeg og snakker tysk til en mand der tror sproget forbinder ham til Gud? Nå ja, han fik fat i togbillet og fulgte mig oven i købet hele vejen til toget. Jeg takkede pænt og var noget lettet da jeg endelig kunne stå af på Manhattan Penn Station!
Jeg mødte Trine og så fik vi ellers set noget  af New York!

Vi startede i China Town, som egentlig mest består af små boder med diverse falske mærker samt alt for mange kinesere på alt for lidt plads. Jeg havde glemt mine solbriller (man skal vel glemme et eller andet), så jeg fik købt et par ny til fem dollar af en af de mange mange sælgere!
Dernæst tog vi til Little Italy, San Gennaro - en byfest og det var virkelig sjovt at opleve. Der var fuldt af boder som solgte alt muligt mad (lige noget og mig). Desuden var der også fuldt af mennesker, så der var kun en vej gennem kaoset og det var fremad! Stemningen var dog så god, at det gjorde slet ikke noget med alle de mennesker som skubbede og puffede for at komme frem.

Her gik folk hen og lagde penge og sendte en bøn til Gud

Fest i Little Italy!

Trine på en italiensk resturant

  

Der var alt fra alverden kager......



...til medisterpølse???

 Fra Little Italy blev vi ført til Soho, hvor vi spiste en pandekage og lidt frugt. Vi sad på bænke overfor en kirke hvor en kvinde sad og spillede på en forstørret violin (undskyld Mette, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad det instrument hedder)

Her er hun jo!

Kirken i Soho. Herefter begav vi os videre mod Brooklyn brigde, men blev pludselig stoppet af noget så fantastisk som en skobutik! Og nej, jeg går selvføgelig ikke ind for at komme tomhændet ud! Så jeg fik købt et par støvler og de er super gode at gå i faktisk!





Vi kom endelig forbi de mange fristende butikker og til Brooklyn brigde, hvilket bestemt var den lange gåtur værd! Arkitetturen er helt fantastisk! Det er en utrolig gammel bro, men den er utrolig flot.
Vi gik over Brooklyn brigde og tilbage af Manhattan brigde som var langt fra lige så impornerende. Her kommer en lille billedeserie fra Brooklyn brigde og fra Manhattan brigde:

Udsynet fra Manhattan brigde hvor Brooklyn brigde kan ses i baggrunden

Klokken var efterhånden ved at være mange og vi havde gået hele dagen, så vi gik tilbage til stationen, fik en frozen yoghurt og en kaffe fra Starbucks med på vejen (selvføgelig), hvorefter vi tog til Trines hus i Great Neck, NY. Mandag tog vi igen toget ind til New York City hvor dagen mest stod på afslapning, shopping (Jeg kan stolt sige, at jeg kun købte en billig og en billig halskæde). Desude nfandt vi RUGBRØD!!!! Som ikke er heeelt almindelig rugbrød, men vi nærmer os! Så nu kan jeg endelig nyde en mad med noget af den markel og leverpostej som mor har sendt mig, ikke så ringe endda!

Mandag aften fulgte Trine mig til stationen og jeg tog toget hjem. Blev af af kort fra mit hus, troede jeg. Fortrød dog hurtigt at jeg takkede nej tak, da Pia ringede og tilbød at hente mig. Det tog mig 40 minutter at gå hjem, så nu er jeg også en smule træt. Håber I har det helt fantastisk godt derhjemme - jeg nyder i hvert fald at være her! Håber jeg snart kan få lidt mere tid til nogle skype dates! Hvis I har en iphone kan I desuden downloade ''Viber'' gratis, hvilket betyder at vi kan skrive og ringe sammen - gratis! Lad mig endelig vide hvis I downloader, det er nemt og omkostnings frit!

Vi skrives, snakkes, ses eller noget helt fjerde! Ha' det godt!

Knus

Billeder fra strandferien og en lille kort opdatering

Jeg har endelig fået fat  billeder fra ferien på Long beach island, så tænkte jeg lige dele nogle af dem med jer. (Forresten så har min kære mor gjort opmærksom på at der er en del fejl i min blog, og ja - jeg beklager. Det går lidt hurtigt og jeg læser det altså ikke igennem, så håber det ikke er så galt, at I sidder og krummer tæer - in case, så må det jo være en del af oplevelsen med denne blog ;))



Eva på stranden



De fangende en pufferfish og immiterede den

Pigerne med Sett øverst og Aron nederst

Tivoli er altid godt

The Schachter family and I

Familien sammen med deres venner, som var med på ferien

Olivia og Eva på Long Beach Island

Pigerne og jeg

I går var den 11. september og præcis 11 år siden tvillingetårnene faldt. Det var en special dag og  folk er stadig meget berøte over tragedien. Pigerne havde fået en seddel med hjem fra skole med besked om, at de netop den dag skulle være iklædt nationalfarveme, altså blå, hvidt og rødt. TV og aviser var spækket med stof omkring katastrofen for 11 år siden. Søndag besøgte jeg 9/11 mindestaedet med nogle andre au pairs - det kan I læse mere om i indlæget ''Hey, I just met you'', hvor der også vil være et par billeder derfra.

I går, tirsdag kørte jeg Eva til karate, hvor jeg mødte en anden au pair, Demi. Efter karate tog vi pigerne med ud at spise, og aftalte at gøredet til en fast tradition hver tirsdag. Tilfældigvis går Demi i det samme fitness center som mig, fandt jeg ud af da jeg mødte hende i morges. Så i morgen tager vi en cirkeltræning time hos den omtalte instruktør ''Gyll'' - hun siges at være hammer hård. Håber jeg overlever!

Jeg må smutte igen, i dag er onsdag - min crazy dag! Pigerne er hjemme kl. 2.45 også går helvede ellers løs med at kører dem fra det ene til det andet indtil klokken 7.00. Må hellere få gjort noget mad klar til dem.
Her er videoen med billeder - billederne stopper omkring 3.20, men sangen forsætter. I kan bare lukke den ned når der kommer sort skærm, for derefter kommer der altså ikke mere ;)

Vi ses! Ha' det godt derhjemme