En lille illustration af skiftet i vejret fra St. Kitts og til New York og New Jersey. Not a fan!
Når vi en sjælden gang har tid i pigernes stramme skema, smutter vi en tur i den lokale mall og shopper lidt. Deres yndlings butik er Claries, hvor de kan finde en masse dyrt skrammel. Personligt hader jegden butik. Hvem tager 50kr for en 2*2cm nøglering og 100kr for de latterligt grimme briller I ser på overstående billede? Amen jeg er selvfølgelig også bare en uforstående Europæer, men fair nok. Familien er som jeg førhen har nævnt jødisk, så de er ikke vant til jul. De fejre Hannukkah i stedet. Må sige jeg alligevel blev noget overrasket da Eva en dag kom hjem fra skole og spurgte hvordan julemaden så ud. Well, nu ved begge piger han går i rødt tøj og har et stort hvidt skæg, så hvad tror I jeg kommer hjem til søndag aften? To pigerne i badekaret, som prøver at bilde mig ind, at de er julemanden - det er jo snart jul og jeg kan vel nok se det store hvide skæg de har formået at lave i boblebadet? Jo, jo, jul skal det være!
Disse billeder er fra før orkanen Sandy kom og gjorde sin entre. jeg har fået afvide af Eva, at jeg ikke må kalde Sandy ''A pain in the butt'', for så bliver vejrguderne måske sure og sender en ny orkan. Så lad os nu holde os til den første beskrivelse af Sandy. Trine og jeg var på lækker italiensk resturant med højt til loftet som I nok ser. Det næste billede er før kaoset på togstationerne staretede. Folk med flere kufferter, hunde, katte og unger var på slæb. Nervøsiteten havde ramt The big city!
Men altså, nu når det ikke er populært at tale om alt den ulykke Sandy har medbragt, så lad mig da vise jer hvilke positive ting den køre Sandy førte med sig. Jo ser I, jeg er nu blevet ret så gode venner med den ellers så pirrelige kat, Delilah. Desværre er vi blevet så gode ''venner'', at katten nu foretrækker at sove i min seng.
Under stormen var vi så heldige at kunne køre til Morristown en enkelt dag, pigerne, mig, pia og hendes to piger på samme alder, hvor vi fik spist frokost, lavet negle og set Pitch Perfect.
Alt i alt en fantastisk dag under en storm!
Jeg har været så heldig at opleve Thanksgiving, hvilket siges at være den største højtid herovre. Man takker for alt godt som er sket en gennem livet og det pågældende år. Desuden spiser man ufattelig meget mad - mere mad en hvad der er på bordet juleaften, det er helt tosset! Vi var 15 personer. Vi holdt det hos Julies bror, som vi også var på ferie med. Kalkun er et must - det er det som udgør hoveddelen af hovedretten. Derudover fik jeg en klat sødt stof på min tallerken. Måtte fortælle dem, at det var nyt for mig at spise dessert sammen med hovedretten, hvorpå jeg sidder på 14 undrende ansigter indtil Craig siger: ''Jamen Camilla, det her er jo ikke dessert. Det er søde kartofler.... MED SKUMFIDUSER PÅ''. Hvad? Hvem har opfundet at spise kartofler med smeltede skumfiduser? Velkommen til Amerika!
Craig har frabedt sig en kommentar om hvor meget han intog den aften, så det vil jeg lade ligge...... (MEGET).
Olivia der gør sig klar på mit værelse til et brag af en Thanksgiving, samt et LILLE udvalg af hovedretten.
Der blev fejret fødselsdag for Nathan, Miley og pigernes bedstefar også. Læg gerne mærke til den beskedne te kop ;)
Mylee og Nathan med deres fødselsdag kage - 6 og 8 år.
Også lige det afsluttende billede, som muligvis vil kunne gøre 70% af jer til vegetarer (beklager hvis dette bliver tilfældet), men I skal da ikke snydes for det mest ubehagelige syn længe. (om I så vælger at tolke dette syn som mig eller kalkunen, må jo være op til jer, I don't blame you).
 |
| Puhaaaaaaa |
Det med træerne er en del af mindestedet for 2. verdenskrig mens det høje lange tårn er ......
Martin Luther King Junior har også sit eget mindested, hvilket Abraham Lincoln også har. Et stort et endda!
Dette er en kirkegård hvor alle soldater og andre som har tjent landet kan blive begravet, hvis de ønsker det.
Obamas crip med en enorm forhave!
Hej Nicoleee, håber du ser dette. Glæder mig til du kommer i december og håber jeg kan komme til Colorado i februar. Mys mys...
Alle lande som har kæmpet under anden verdenskrig (på den rigtige side, vel og mærket), var nævnt. Tyskerne kunne ikke forstå hvor Tyskland var.......
Dette er mindestedet for Abraham Lincoln. Der er en kæmpe statue af ham inden i bygningen.
En af mindre gode ting som er sket, er at min bil har været ude for et mindre uheld, som har voldt os en masse problemer med forsikring og politi. Kort fortalt kom der er flytte firma, parkede så tæt på min bil at jeg ikke kunne flytte den, flyttemanden tilbyder at flytte min bil, da han ikke kan flytte sin lastbil, han kører min bil direkte ind i hjulet på hans lastbil. Han stiger ud af bilen og siger ''Woops, det var ærgerligt. Men det var jo dig som kørte''. HVAD?! Politiet kommer og han lyder dem lige op i ansigtet. Mit problem er at der ikke er nogen vidner og at jeg ikke har et amerikansk kørekort, så jeg skal nu til at tage det amerikanske kørekort pga. forsikring også kømper Julie og Craig for at få lastbil firmaet til at betale. Latterlige russer....
Der er dog også sket nogle positive forandringer med pigerne. De er blevet mere selvstændige. Olivia er begyndt at redde hende seng om morgenen. Begge piger redder selv deres hår nu (ja, det gjorde de altså ikke da jeg kom, selvom det er tåbeligt i en alder af 9, næsten 10). De er nemmere om morgenen end de var i starten. Den store fjende er tvet. De er som hypnotiseret når der er svampebob på skærmen. Jeg hader tv om morgenen....
Her kommer lige lidt billeder fra ferien til St. Kitts - Caribien.
Mylee og Nathan på bådturen vi var på
Alle fire på båden
Før de skulle ud på en vandscooter - jeg var meget misundelig!
Der blev lavet en del gymnastik på stranden
Olivia på golfbanen - hun er impornerende god af en 9-årige
Ild manden - han slugte ild og kørte ild staven over hele hans krop
Sødeste 5-årige nogensinde - som lige er fyldt 6 (mor er du sikker på du ikke vil have ham??)
Mylee, meget charmerende - nyder sin dessert
Olivia foran skibet på hotellet
Nathan faldt i søvn på resturanten, på sin stol!
Nathan startede en kædereaktion og snart sov både Eva og Olivia
Pia og jeg gik ud fredag aften. Vi kommer til en bar og skal betale 20 dollars (15 mere en normalt) fordi vi er under 21. Pia har ikke kontanter og deres automat virkede ikke, fedt. Vi måtte videre. Vi tager på en anden bar, sidder der en halv time også lukker den. Vi ender op på verdens værste diner - ''The golden touch diner''. Det eneste som var værre end maden var deres service. Maden var uspiselig og personalet var uhøflige. Underligt nok havde vi den sjoveste aften længe.
Nå, tror jeg vil til at slutte. Går stadig og spekulerer over hvad jeg skal give pigerne til Hannukkah. Hvad giver man børn som har alt og hvor moren har købt følgende (HUN ER IKKE FÆRDIG): North face jakke, dyrt dyrt børne tøj, ipod touch, skrivebord, dyre smykkeskrin med spejl som kan hænge på væggen og nye skoletasker. Hurra for Amerika!
* Tak til familien Ditlefsen for deres fine breve! Jeg blev utrolig glad da jeg fik dem! Tak (Grinte meget over Rasmus' joke, han er nu skæg. Emmas fine tegning hænger nu på min væg. Hils dem hvis I læser dette!)
Endnu en pakke kom til døren - denne gang fra mor! Den var fyldt med alt muligt lækkert! Pebbernødder, slik, kalenderlys, hårnåle, juleting, en julekalender til pigerne, osv osv. TUSIND TAK! Fandt også et brev fra farmor og Elias. Dem blev jeg godt nok også glade for! Jeg savner også dig, lille Elias og glæder mig til vi ses igen :)
Olivia siger hej hej og godnat!
