Caribien kalder

Så er jeg tilbage efter en uge uden strøm og varm - altså en uge i helvede. Vi har måtte couchsurfe hos venner hele ugen og det har mildes talt været en plage.

Mandag aften kl. 6.25 mister vi strømmen og fra da af og til kl. 23.15 spiller vi Monopoly og sidder og ser dumme ud med lygter i panden. Vi kan høre den uskånsomme vind nedægge træer vælter omkring os, men vi er okay.

Den efterfølgende morgen er et mareridt. Det er isende koldt og vi må på med vanter og jakker indendørs inden vi drager mod venner og bekendte som enten er så heldige at have strøm eller som har anskaffet sig en generator.

Jeg kører pigerne fra hus til hus og bor selv hele ugen hos den tyske pige, Pia som af ukendte årsager ikke har mistet hverken elektricitet eller varme. Jeg har Eva hos mig/Pia tirsdag til onsdag. Onsdag var den 31. og Halloween! Normalt går børnene fra dør til dør og laver ''trick or treat'', men da Sandy stadig hærgede byen på daværende tidspunkt, måtte vi i stedet lave små trick or treat stationer i Pias kælder. Vi havde 9 udklædte børn over (ja, når man har strøm må man ligge hus til mange, sorry), og de havde en sjov dag under omstændighederne. Fredag morgenen var Sandy langt om længe færdig med at ødelægge, så Pia og jeg fik lov til at tage alle fire piger med ud af byen for at få set andet en tv. Desværre havde Sandy ikke gjort det nemt for os, da samtlige byer og steder fra ude af strøm. Vi ringede og ringede til forskellige biografier, restauranter, neglesaloner osv. indtil vi endelig fandt ud af at det meste af Mountclair, som ligger godt og vel 25 min væk, var forsynet med strøm. Skønt! Så vi drog afsted i bil, hvor vi på vejen kunne se al den skade Sandy havde medført. Inden lyskryds fungerede, så alt var kaos. Benzinkøerne var (no kidding) 1,5km lange, da det kun er få steder, hvor man faktisk kan få benzin. Træer lå væltet over gaderne mens kældre og samtlige indkørsler lå i vand. Vi kommer sikkert frem og starter med frokost på en mexicansk resturant, hvorefter vi går til en neglesalon og får både hænder og fødder ordnet, ikke dårligt! Derefter får vi dessert på et lækkert is sted og går ellers rundt og nyder gaderne med lys i butiksruderne - det er et sjældent syn under orkanen. Som afslutning på dagen, tager vi i biografen og ser Pitch Perfect. Den var hylemorsom og pigerne havde ondt i maven af al den latter. Tiden var fløjet afsted og da filmen sluttede, slog klokken 8.30. Upsi, tid til at få pigerne hjemad. Vi kørte hjem til Pia hvorefter jeg tog bilen og kørte mine piger over til en veninde hvor de kunne overnatte. Jeg selv kørte tilbage til Pia og hyggede med film og VARM mad (og et varmt bad) - se det var nu slet ikke så ringe endda.

Meningen var at jeg lørdag skulle mødes med Pia og Esben inde i New York, hvilket jeg har set meget frem til. Desværre gik min kære onkel hen og fik lungebetændelse og de måtte aflyse turen. Vil dog lige sige, at I ikke skal være kede af det - New York er et stort rod og meget af Staten Island hvor I skulle bo ligger under vand. Tirsdag bliver både New York og New Jersey ramt af en snestorm, så hey - I har det meget bedre i Rødekro! Vi skulle på ferie søndag til Caribien men grundet Sandy og den manglende strøm kunne ingen passe Yogi og Delilah (hunden og katten), så vi var i tvivl om vi kunne komme af sted. Det hele ender med at vi lørdag eftermiddag drager til New York i en bil fyldt med kufferter, børn og kæledyr - I kan nok godt høre hvor ude af kontrol den biltur lyder og ja, katten græd hele vejen og hunden var snotforvirret. Men helvede slutter ikke her. Vores eneste mulighed var at bo hos Craigs bror og kæreste - virkelig søde mennesker! Problemet opstod da vi stod syv mennesker og to kæledyr i en et værelseslejelighed med en seng og to små sofaer. Nå, vi ''sov'' der natten over og tog af sted kl. 5.00 den efterfølgende morgen. Julie og jeg brugte natten på at ligge og stirre på hinanden mens Eva tydeligvis ikke led af mangel på plads. Olivia sov med et ben på gulvet og et ben på sofaen. Hunden var ikke ked af det og tog sengen - utroligt....

Nå, vi kom heldigvis af sted og lige nu sidder jeg i 30 grader. Vi har været på bådtur hvor vi fik snorklet lidt og set en masse fisk, det var nu meget sjovt. Bådturen ender med at alle fire voksne (vi er af sted med Julies bror og hans kone og børn), danser rundt på båden, ret fulde. Nå ja, så har man også været vidne til det. Ellers går vi bare og nyder varmen, bader og glæder os over ikke at være hjemme nu her, da der lige er kommet snestorm i New York og New Jersey. Julies bror. Dan, har mistet strømmen igen grundet snestormen, så han har ikke travlt med at komme hjem. Jeg har måttet skrive to fire siders essays, da jeg ikke kan komme til den sidste klasse i New York. Så jeg har analyseret John F. Kennedys indsættelsestale og derefter fundet 5 interessant citater, hvorefter jeg har vurderet hvorvidt disse synspunkter og problematikker stadig gør sig gældende i USA samt hvilken rolle det ville spille i mit hjemland. Det andet essay var om forskelle på børnelege ift. Alder og kultur, hvorefter jeg skulle understøtte mine argumenter og observationer med psykolog og specialist udtalelser.

Jeg har passet børnene de fleste aftner mens forældrene har gået ud og spise, men i dag skal vi alle ud og spise, så det er nu meget rart. Kusinen Miley fyldte otte i onsdags og er lidt af en sjover. Hun er et spøjst barn som ikke har noget filter. Fandt hende på stranden i går i fuld gang med at lave en sandengel – FACE DOWN. Hvad foregår der? Hun hygger sig da, så det er jo meget fint. Fætteren, Nathan, er fem år og en værre charmetrold. Han er vild med at putte og når jeg spørger om han er træt, så siger han: neeej, jeg elsker dig bare sådan. Han skal snart stoppe med at være så sød, ellers tror jeg, at jeg tager ham med hjem. Mor vil du have en 5-årige? Nathan kom hen til mig i går, virkelig ivrig, CAMILLA, CAMILLAAA! Han viser mig en håndfuld sand og jeg står lidt og tænker, wow okay, det må være noget vigtigt sand, siden han er så ivrig for at vise det. Så jeg putter the excited face på og siger, neeeeej, hvor har du da fundet det henne? Han smiler lusket, giver mig det i hånden og siger ’’i min numse!’’. Møgunge.

Aftnerne går med at fortælle dem sjove historier – så Casper, men du er altså blevet hængt godt og grundigt ud. De synes dog alle sammen at jeg har en ret cool lillebror, så kredit til dig for at opfører dig flovt. (Har blandt andet fortalt dem om den nytårsaften hvor du ville lave narrestreger hos den sure mand, men blevet taget i det og kastede op af skræk). Dine brækhistorier er faktisk ret populærer, så jeg fortalte også lige den hvor du kastede op i bussen på Lanzarote, hvor brækket løb fra den ene til den anden ende af midtergangen når vi kørte op og ned af bjergene. Olivia insisterede desværre på, at jeg skulle fortælle en hvor jeg var den pinlige, så måtte fortælle om den gang i kirken….. så nu går alle fire unger og kalder ’’Uncle Jaaaan, I’m doooone’’.

Nå, det var vidst alt for nu. Håber I hygger jer derhjemme! Jeg vil på falderebet igen lige opfordre folk der sidder derhjemme med en voldsom træng til at sende slik her over, til IKKE at holde sig tilbage! (Jeg giver gladelig adressen ud til interesserede, HEHE).