mandag den 17. september 2012

Concrete jungle where dreams are made of

Så er det igen tid til en lille opdatering, så håber den vil please jeres smukke ventende sjæle og det sukkende sind...

Jamen altså, ugen her er gået super hurtig! Jeg har fået meldt mig til en tur til Washington DC sammen med tre andre piger. Man skal tjene 6 credits for at være au pair og det kan gøres ved at tage klasser på collage, university osv. eller melde sig til en tur til bl.a. Washington. Man skal gå i ''skole'' tre weekender i New York også tager vi to dage til Washingston DC, hvor vi bl.a. skal se det hvide hus, Vietnam Wall,Lincoln Memorial, Korean Memorialm World War II Memorial,Capitol Building, Arlington National Cemetery (burial place of President John. F. Kennedy, Tomb of the Unknowns og Challenger Memorial). Timerne på skolen i New York starter i Oktober og slutter i November. Turen til Washington er 17.-18. november. Turen er en nem måde at optjene credits på og den giver mig lidt over halvdelen. For at optjene den sidste halvdel vil jeg læse Sports psykologi på et universitet, måske på Seton Hall eller Drew Univeristy.



Fredag eftermiddag var jeg med Eva til en fødselsdagsfest, hvilket var noget andet end de børnefødselsdage jeg har været vant til. Hun er seks år gammel, går i klasse med pigen, men det er ikke en hun normalt har aftaler med i fritiden. Alligevel var gaven et gavekort på 175kr. Fødselsdagen var et rulleskøjte disko og indeholdt kagespisning og sørme om gæsterne ikke fik en gave med i hånden da de gik! Fint skal det være. Nå ja, men det var da også fint nok. Vi var der i ca. 2,5 time, hvor der blev kørt lidt på rulleskøjter og spist gave. Altså hvis I spørger mig var det dødsygt. Børnene snakkede ikke engang sammen. Alle kørte rundt på rulleskøjter hver for sig. Der blev lige lavet en enkelt fælles leg, limbo på ruller for 6-årige - ja, kan I høre hvor katastrofalt det lyder? Tro mig, det var et kaos. De væltede rundt, fik limbostangen i hovedet og blev blindet af det funklende discolys. Nå, jeg var lettet da Eva kom helskindet igennem fødselsdagen og vi sad i bilen på vej hjem.




Da jeg efterfølgende havde fri, tog jeg over til Mareike og sov hos hende til lørdag. Vi hyggede og fik set et par afsnit af Pretty little liars, drukket lidt kaffe på Starbucks (ja, jeg er ved at lære det!!!!!!!!!!! eller dvs. den jeg drikker er dopet med chokolade så det overtrumfer smagen af kaffe) og selvføgelig var vi forbi The Frozen yoghurt. Lørdag tog vi til Jersey Gardens tæt på Newark og shoppede. Jeg fik brugt alt for mange penge, men så er alt jo som det plejer.

Et lille indblik i hvad jeg fik købt

Lækkerier i centeret - jeg lod mig dog ikke friste (pudser lige min glorie en gang)

Efter turen til centeret kørte vi hjemad igen (Hej far, jeg har kørt til Newark - håber du har det godt og ikke er presset når du læser dette. Vil nødigt være skyld i et anfald). Vi tog i parken og så lidt baseball, hvorefter jeg tog hjem igen.

Søndag morgen stod jeg tidligt op. Jeg havde en aftale med Trine fra Bramming i New York. Julie kørte mig til bussen og jeg forhørte mig om han kørte til Penn Station på Manhattan. Jo, jo, han lød til at have styr på det. Jeg hopper ind og tager en plads. Der står flere og flere på for hvert stop og jeg sidder bare i mine egne tanker. Efter et stykke tid i bussen kigger jeg op engang og opdager at det halve af bussen sidder og stiger på mig, hvisker og nogle er endda så frække at pege. Jeg bliver en smule nervøs og forstår slet ikke hvad der foregår indtil en dame sætter sig ved siden af mig og siger, at jeg ikke skal tage mig af dem og at de ikke vant til at se en hvid på bussen. Det går op for mig at de alle er afroamerikanere, at vi kører gennem et utroligt fattigt kvarter og at jeg åbenbart fremstår som et rigt hvidt røvhul i denne bus. Buscharfføreren giver mig turen gratis, hvorfor har jeg stadig ikke helt forstået. Altså jeg var godt og grundigt forvirret, men skyndte mig ud af bussen da vi holdt  ved Penn Station for så at opdage, at jeg stod i Newark og ikke på Manhattan! Amen sig da det er løgn! Så stod jeg der, fortabt og slet ikke der hvor jeg skulle mødes med Trine.
Dog kommer en mand over til mig og spørger om han kan hjælpe. Han synes jeg så forfærdelig forvirret udog jeg måtte give ham ret! Jeg sagde at jeg ikke var herfra og ikke anede hvordan jeg skulle komme til Manhattan. Jeg fortalte at jeg var fra Europa (han vidste ikke hvad Danmark var), men han kiggede meget fascineret på mig og spurgte om jeg så kunne snakke andre sprog end engelsk. Jeg fortæller ham, at jeg kan snakke dansk og tysk, hvortil hans øjene pludselig lyser op.
Han vil slå en handel af med mig. Hvis jeg vil snakke tysk til ham, vil han hjælpe med at få fat i en togbillet til Manhattan. Jeg troede det var en joke, men da jeg begynder at snakke tysk, lukker manden øjene, løfter hænderne som om han var forbundet til Gud og får fremstammet hvor smukt sproget er. Altså den situation var simpelthen for mærkelig, så jeg bryder ud i grin. Hvorfor står jeg og snakker tysk til en mand der tror sproget forbinder ham til Gud? Nå ja, han fik fat i togbillet og fulgte mig oven i købet hele vejen til toget. Jeg takkede pænt og var noget lettet da jeg endelig kunne stå af på Manhattan Penn Station!
Jeg mødte Trine og så fik vi ellers set noget  af New York!

Vi startede i China Town, som egentlig mest består af små boder med diverse falske mærker samt alt for mange kinesere på alt for lidt plads. Jeg havde glemt mine solbriller (man skal vel glemme et eller andet), så jeg fik købt et par ny til fem dollar af en af de mange mange sælgere!
Dernæst tog vi til Little Italy, San Gennaro - en byfest og det var virkelig sjovt at opleve. Der var fuldt af boder som solgte alt muligt mad (lige noget og mig). Desuden var der også fuldt af mennesker, så der var kun en vej gennem kaoset og det var fremad! Stemningen var dog så god, at det gjorde slet ikke noget med alle de mennesker som skubbede og puffede for at komme frem.
Her gik folk hen og lagde penge og sendte en bøn til Gud

Fest i Little Italy!



Trine på en italiensk resturant
  


Der var alt fra alverden kager......


...til medisterpølse???

 Fra Little Italy blev vi ført til Soho, hvor vi spiste en pandekage og lidt frugt. Vi sad på bænke overfor en kirke hvor en kvinde sad og spillede på en forstørret violin (undskyld Mette, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad det instrument hedder)
Her er hun jo!




Kirken i Soho. Herefter begav vi os videre mod Brooklyn brigde, men blev pludselig stoppet af noget så fantastisk som en skobutik! Og nej, jeg går selvføgelig ikke ind for at komme tomhændet ud! Så jeg fik købt et par støvler og de er super gode at gå i faktisk!





Vi kom endelig forbi de mange fristende butikker og til Brooklyn brigde, hvilket bestemt var den lange gåtur værd! Arkitetturen er helt fantastisk! Det er en utrolig gammel bro, men den er utrolig flot.
Vi gik over Brooklyn brigde og tilbage af Manhattan brigde som var langt fra lige så impornerende. Her kommer en lille billedeserie fra Brooklyn brigde og fra Manhattan brigde:







Udsynet fra Manhattan brigde hvor Brooklyn brigde kan ses i baggrunden







Klokken var efterhånden ved at være mange og vi havde gået hele dagen, så vi gik tilbage til stationen, fik en frozen yoghurt og en kaffe fra Starbucks med på vejen (selvføgelig), hvorefter vi tog til Trines hus i Great Neck, NY. Mandag tog vi igen toget ind til New York City hvor dagen mest stod på afslapning, shopping (Jeg kan stolt sige, at jeg kun købte en billig og en billig halskæde). Desude nfandt vi RUGBRØD!!!! Som ikke er heeelt almindelig rugbrød, men vi nærmer os! Så nu kan jeg endelig nyde en mad med noget af den markel og leverpostej som mor har sendt mig, ikke så ringe endda!

Mandag aften fulgte Trine mig til stationen og jeg tog toget hjem. Blev af af kort fra mit hus, troede jeg. Fortrød dog hurtigt at jeg takkede nej tak, da Pia ringede og tilbød at hente mig. Det tog mig 40 minutter at gå hjem, så nu er jeg også en smule træt. Håber I har det helt fantastisk godt derhjemme - jeg nyder i hvert fald at være her! Håber jeg snart kan få lidt mere tid til nogle skype dates! Hvis I har en iphone kan I desuden downloade ''Viber'' gratis, hvilket betyder at vi kan skrive og ringe sammen - gratis! Lad mig endelig vide hvis I downloader, det er nemt og omkostnings frit!

Vi skrives, snakkes, ses eller noget helt fjerde! Ha' det godt!

Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar