Jeg har fået et par velkomst gaver af pigerne. Olivia har lavet en billederamme og dekoreret den med slik (skal virkelig overvinde mig selv for ikke at spise det og dermed ødelægge rammen). Derudover har hun købt en glimmer neglelak og sådan en lille pink ting man kan tegne ting på - sød tanke. Eva har lavet noget flet halløj - hun er faktisk ret god til det og jeg kan bruge den til til mine nøgler, så det er fint.
Lørdag var jeg med Julie og pigerne ude at køre (den bil jeg kørte var næsten halv så stor som en lastbil - det er helt tosset), men det gik fint. Man skal barel ige huske, at det er ok at dreje til højre for rødt de fleste steder, hehe. Om aftenen hentede Rebecca mig og så tog vi til en mall tæt ved Newark lufthavn sammen med to andre piger. Jeg fik shoppet lidt, men fandt igen løbesko :( Jeg savner mine løbesko SÅ meget! Fatter ikke jeg kunne tage afsted uden dem. Men jeg fik købt et par andre ting, f.eks. to par shorts til 10 dollars pr. stk.! Jeg købte også en hid sommerkjole, virkelig sød, men frygter lidt at jeg bliver bedre til bare at kigge på den end til egentlig at bruge den - nu må vi se! Julie tog mig med hen til det fitness center hun foreslår jeg skal gå i og det var INSANE! Har aldrig set noget så stort! Der var vægge hvor man kunne klatre, basketball baner, squash baner, spinning rum med 100 cykler, kæmpe rum med fitness maskiner (på størrelse med Bilka måske), to indendørs svømmebassiner, to store varmtvands bassiner og et kæmpe område udenfor med solsenge, legeland, pools, svømmebaner, alt! Omklædningsrummene er også enorme! Er sikker på jeg vil kunne farer vild dem... Da prisen er ok heftig, har Julie og Craig tilbudt at betale det halve, så tror jeg slår til!
Pigerne gik mode show, mens jeg bedømte deres valg af outfit. Det bedste var nok kategorien ''Fjollet, sjov og grimt'' - de var ret kreative og hoppede i et bukseben hver og delte en overdel.
Søndag har været ret afslappende. Jeg har gået en tur med Yogi, hunden, vasket pigernes tøj og gjort lidt rent. Craigs onkel døde i nat, virkelig trist, så jeg er alene hjemme, da familien skulle samles. Men det er ok, Pia - en tysk au pair, henter mig senere, så det glæder jeg mig til.
Nå men Pia kommer lige om lidt, så jeg vil smutte igen. Ha' det godt derhjemme!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar